Mustard, karry, sennep, brændt gul - den varme gylde farve har mange navne. Men pæn er den. Ovenstående nederdel med små spalt af gyldne noter, kan jeg mærke bliver en god ven af mig. Den kan køres både op i ned i forhold til festlighed. Lige sådan noget jeg godt kan lide. Den findes også i kjole med lange ærmer her. Jeg var selv meget i tvivl, men gik med nederdelen, da jeg synes der er lidt flere muligheder i den. Den stribede fra Mads Nørgaard jeg har på, er den helt klassiske. Jeg køber altid med ekstra længde, da min overkrop er lidt lang i det - ville sgu hellere have haft det i benene ellers. Bamsefleecen elsker jeg, jeg linkede til den for længe siden her, men den er vidst udsolgt alle steder nu. Det gode ved mustard farven er at den er god om vinteren på grund den varme den tilfører, vores lidt blege ansigter og om sommeren bliver gløden bare endnu pænere sammen med farven. Så jeg tror bestemt den farveskala bliver hængene lang tid endnu.

Kjolen er bare så fin synes jeg. Jeg ville bruge den udover et par bukser nu og evt. med sweatshirten udover. Den stribede er den klassiske med et lille twist og ikke den jeg har på ovenover. Linket viser den dog kun i rød, da den gule er udsolgt lige nu. Min egen er købt i den fysiske butik på Strøget. Jeg ved Enula 9 på Østerbro også forhandler striberne. Jeg glæder mig ustyrlig meget til at bruge nederdelen med bare ben og et fin top.

Sæt fra Monki // Bluse her // Bukser her

Nej med se nu det seje sæt der. Det er da pænt hva?! Det kan købes hver for sig, bukserne ville efter min mening være rigtig fine sammen med den stribede og/eller sweaten. Og blusen ville ligeså være virkelig pæn nede i min nye rum nederdel. Men altså sættet sat sammen som et sæt, kan virkelig også noget. Sættet sammen ville være pænt med den gule stribede under ( eller den med røde striber). Åh det gad jeg godt!

Selma sidder her ved siden af mig og leger med sin lille pige stemme. Det har hun gjort i et par timer nu. Det barn har den vildeste fantasi og kan bare sidde der og dimse rundt med sit legetøj, mens den ene historie efter den anden bliver fortalt. Hun er feberfri og er bare lige hjemme en ekstra dag, når nu muligheden er der. Hun skal med mig til et spændende møde. Først skal vi dog lige svinge forbi sådan en lille drop in røntgen klinik, som jeg er henvist til. Efter min lungebetændelse i midt december, gør min ene side stadig ret så ondt når jeg hoster og trækker vejret dybt. Sådan lige bag brystet, jeg håber ikke det er noget. Min læge mente det kunne være arvæv efter den slemme betændelse. Så det er det jeg satser på det er og alle de grimme tanker om sygdomme, dem har jeg pakket aller længst væk i dag.

Med ønsket til jer alle om en rigtig dejlig uge. Når den er gået, er vi en uge tættere på foråret.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Weekend. Jeg elsker weekend, fordi weekend byder på nærvær og tid til at hænge i sofaen med ungerne alt for længe. Ofte laver vi så lidt som muligt når weekenden rammer. Vi er bare sammen, lader op og hygger.
På en eller anden måde så både elsker og hader jeg at Kalle Emil sover middagslur. Jeg elsker det fordi, det er dejligt at han får fred og ro til at sove alt det han har brug for og det er ofte ret meget. Jeg tror han ligesom samler lidt op efter ugens vuggestuetid. Jeg elsker det også fordi det giver os tid med hans søskende, tid med fokus på dem. Eller bare tid til ingenting. Jeg kan også godt være lidt træt af den lur, for den deler dagen ret så meget op i formiddag og eftermiddag. Men pyt, tiden iler og om et års tid, så er der ikke meget middagslur i sigte her hos os længere.

I går havde vi et hyggeligt arrangement på dagsordenen. Vi skulle til noget så fornemt som et nytårstaffel hos gode venner. Det var om eftermiddagen og der var slikbuffet til ungerne og lækre kanapé-hapsere til de voksne, champagne og hele pivtøjet. Det var så hyggeligt og selvom der var børn over det hele, så var der også tid til voksensnak. Vi var hjemme tidligt og fik lige fodret ungerne med havregrød inden de kom glade i seng. Så kunne vi lige nappe lidt serie tid, inden vi selv sprang under dynerne. Så var det at Selma vågnede varm (igen) og med ondt i maven. Og efter flere tisseture, som gjorde ondt, er det nok noget blærebetændelse. Av, det gør så nas. Overboen larmede og Selma kom ind mellem os og kartede rundt længe inden hun fandt ro. Jeg lå og tænkte over alle de skift som børnene byder os. Nytårstaffel, champagne og så pludselig høj feber og lidt søvn. Jeg elsker egentlig omskifteligheden og uforudsigeligheden som børnene giver os. Intet er givet og man ved aldrig med sikkerhed hvad dagen bringer. Sygdom er jeg dog ikke særlig stor fan af, så den må gerne hurtigst muligt fedte af igen.

Ofte når vi ingen steder om formiddagen, altså tiden før lur. I dag lå Selma slatten i sofaen, mens Alfred så en film og Søren små sov imellem dem. Derfor gik jeg en tur med Kalle og mens jeg gik, slog det mig hvor lidt jeg har gjort det med ham. Altså siden min barsel stoppede for et år siden. Med Alfred gik vi altid en tur ud med han i klapvognen inden lur. Det var hyggeligt og egentlig havde vi jo al den tid i verden, for vi var blot os tre. Så kom Selma og hun kom med ud på formiddagsturene i weekenden. På legepladsen, på café - bare ud. Så kom Kalle. På det tidspunkt var vores dage stoppet med at være opdelte på den måde, det havde vi lige nået at opleve et års tid, inden han kom. Så startede hele showet igen, men med ham er det slet ikke på samme måde. Han følger bare med og faktisk er der ikke specielt meget som bliver gjort udelukkende på hans præmisser. Han lider dog slet ingen nød, han nyder at være med til alt det vi laver. Men turen i dag, bare ham og jeg, var simpelthen så rar. Sådan på den der kvalitetstid rar agtige måde. Vi talte om fugle, om gynger og boller fra Lagkagehuset og andre meget vigtige emner og så gik på en legeplads, som vi brugte rigtig meget da Alfred var lille. Han hvinede og grinte mig op i ansigtet mens han råbte "mer mor, mer mor". Jeg skal klart benytte mig af en time hist og her til at gå ud med ham uden hele flokken. Vi trissede bare rundt i vores eget kvarter, det var ikke koldt og søndag klokken ti sover Nørrebro altså stadig ret så meget. Så der var helt tyst og fint.

Vi kom hjem og fortærede fastelavnsbollerne, som Kalle og jeg kom med. Selma og Kalle sover nu lur og når de står op er vi simpelthen kommet til anden etape på dagen. Eftermiddagen sgu - og den er helt uden planer. Mens jeg skriver er solen brudt igennem, så måske jeg har held med at lokke hele flokken en kort tur ud. I morgen kan Selma nok ikke komme i børnehave og jeg har helt ro i maven over, at jeg bare kan blive hjemme og passe hende - for det bestemmer jeg helt selv. Yay.

God søndag gode mennesker.

Guldbergsgade. Elsker den gade og så kan man se den lejlighed vi flyttede sammen i for 10 år siden. Dengang var gaden ikke helt så fin som nu.

Sank Hans Torv, torvet som altid summer af liv - bare ikke søndag formiddag i gråvejr.

Sankt Hans Gade, fin lille gade som fører lige ned til søerne.

...Men også til denne fine lille legeplads. Teletubbie legepladsen kalder mine unger den, nok pga de falske græs bakker.

​Gammeldags fastelavnsboller fra Lagkagehuset. 

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Er det? For mig er det lidt en blanding. Der er følgere som er følgere, altså et tal i statistikken. Nogle som aldrig viser deres ansigt eller ord. Så er der følgere, som kommenterer og som jeg føler jeg kender en lille smule. Dem som jeg faktisk ville stoppe op og sige hej til på gaden, hvis jeg mødte dem. Så er der spøgelses følgerne, som ikke engang figurere som et tal - de kigger uden at efterlade sig nogle aftryk. Så er der dem som er blevet mine venner ude i livet, det liv som indeholder meget mere end firkanter. Og selvfølgelig er der også dem som følger med fordi vi i forvejen kender hinanden. Alle følgerne, venner, som ikke venner - de betyder noget for mig. Det er jo dem som gør det muligt at jeg sidder her på min egen stol og skriver dette indlæg.

Jeg har i den sidste tid fået en del spørgsmål omkring det at have (semi) mange følgere, jeg er det man så smart kalder en mikro influencer - altså stadig lille bitte sammenlignet med en del andre. Men med 9000 mennesker som dagligt kigger ind i mit lille liv på instagram, er det alligevel også en del. Jeg tænker nogengange på hvis man stillede dem i en lang række, så ville den være skræmmende lang. Jeg har fået spørgsmål om hvordan de er kommet, men også omkring det at miste følgere. Om jeg bliver ked af det? Jeg har fået flere tilkendegivelser fra søde følgere, omkring at blive trist over at følgere smutter over et specifikt billede de har postet, nogle som faktisk synes det var pinligt at indrømme. Jeg synes det er sejt at stå ved sine følelser. Og jeg forstår dem godt.

Jeg indrømmer gerne at jeg også blev trist. Engang. For 3 år siden havde jeg sådan en sladre app, den fortalte mig specifikt hvilke profiler som skrottede mig ud til højre. Avs. Jeg kunne også blive trist, eller for mig handlede det nok mere om at jeg blev ærgerlig. Ikke sådan trist trist, men rigtig ærgerlig. Jeg tog derfor en beslutning om at slette den dumme app. Jeg kan dog stadig se på antallet af mine følgere, at folk kommer og går og jeg kan nu sige med 100 % ærlighed, at jeg hverken bliver ærgerlig eller trist længere. Jeg har bestemt at jeg poster lige præcis det som jeg synes er fint og som er en del af mig, også selvom det får 20 plus følgere til at skride. Det er jo gamet på de sociale medier, man vælger selv om man gider følge med i firkanterne ja eller i ordene her på bloggen. Det går hurtigt og der er så meget at vælge imellem. Jeg prøver det bedste jeg har lært at skille de to verdener en smule, det gør også at jeg ikke tager følgertallet personligt. Det betyder dog slet ikke, at jeg ikke bliver glad og stolt, for det gør jeg. Ha, den del ryger lige ind på selvtilliden - det får den del med pil nedad bare ikke lov til. Livet er for kort til at gå og være trist over et tal som bølger op og ned. Og så er jeg ret så stensikker på, at gør man sig umage nok, så vil det i sidste ende gå mest op. Ligesom ude i livet, der er også op og nedture i forhold til venskaber, ja og med så meget andet. Det kræver at man gør sig umage og får plejet den del af livet, så vil opturene skinne klart ud over nedturene.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

1. Blev jeg helt overvældet over hvor godt i tog imod mit sidste indlæg om alt det vi ikke taler om . Det er bare så rart med respons, ellers aner jeg ikke helt om det er godt eller dårligt det jeg laver. Så tusind tak for alle jeres søde rare ord og ikke mindst forståelse. Virkelig dejligt ikke at føle sig alene. Der kommer helt klart mere af den slags indlæg, der er i hvert fald meget mere som kunne falde under samme kategori.

2. Hvornår lærer jeg at tage neglelak på og vente på at det tørrer. Tror altid liiiige jeg kan smøre Kalle en mad eller tage mine sko på. Det kan jeg ikke!

3. Talte jeg den anden dag med Alfred om fastelavn. Jeg fortalte ham at jeg altid var vagabond, da jeg var lille, for så var det bare at finde noget stort gammelt tøj og lave lidt laser i det. Han vidste ikke hvad en vagabond var, men han vidste godt hvad en hus forbi mand var, ha - det må være forskellen på at vokse op i byen kontra på landet. Vi googlede vagabonden. Nu vil han være vagabond og bare klæde sig ud i noget vi kan finde herhjemme. Halleluja.

4. Glæder jeg mig til sæson 2 af Voksen ABC, som kommer lige om snart. Det var podcasten som fik mine øre til at åbne sig helt op for alle de gode historier, der er at fine på Podcast mediet.

5. Kom jeg til at tænke på den anden dag, at jeg som barn var stormende forelsket i både Karate Kid, Michael Jackson og Jonathan i Brødrene Løvehjerte. Alle muligheder var åbne og jeg troede sgu rigtig på at jeg havde en chance. Den barnlige tro er fantastisk. Tænk hvis man kunne samle samme optimistiske tro sammen som voksen, det gad jeg godt.

6. Er jeg vild med at vores børn har gode voksenvenner. Alfred har fået Sørens gamle telefon, som han må bruge herhjemme. Han bruger den dog ikke sådan rigtig til andet end lidt spil. Men så i weekenden kunne jeg pludselig høre ham føre en meget lang samtale. Efterfølgende spurgte jeg ham, hvem han dog talte med. Han svarede "jamen mor, jeg talte da bare med min veninde Louise". Louise er min veninde. Hun havde lige været her, hvor han sødt havde spurgt hende om han måtte bede om hendes nummer. De kom rundt om utrolig meget i den samtale. Sødt altså.

7. Øver jeg mig i at lave lister, mest fordi følelsen af at sætte et flueben giver mig sådan en glæde. Jeg er ikke en listeperson, men der er ingen tvivl om at det sætter noget struktur, når man får det ned på papir. Jeg prøver at blive ved.

8. Den her sang  - jeg er deres nye danske fan. Så dem live til et event jeg var til og de var så gode. Efter jeg så SKAM, kan jeg også kun elske deres fine sjove norske sprog.

9. Der var engang hvor jeg smurte vaseline på brystet, når jeg skulle i byen. Sådan så det glinsede, hvor mærkeligt var det lige? Gør de unge stadig det? Nu går jeg ikke rigtig i byen og hvis jeg gør, så tænker jeg mest i praktisk fodtøj og concealer

10. Og se lige noget pænt pynt i gaderne som har overtaget granguirlanderne. Så fint og festligt.


Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Kender i det, når ens tæer krøller sig lidt sammen inde i skoene? Det gør jeg. Også selvom jeg er ret åben og ikke særlig genert. Der er dog få ting som jeg er ret så flov eller egentlig mest af alt bare rigtig træt af. Der er nok emner i de flestes liv som kan være svære at tale om. Eller at stå ved. Jeg vil prøve i dette indlæg at stå ved noget, som jeg ikke er stolt af, men som jeg arbejder på.

Der er så meget fokus på at vi er perfekte som vi er, at vores kroppe er fine lige meget hvordan de ser ud og føles. Det er jo rart med den vinkel på kroppe, når modpolen fokuserer på at vi skal være perfekte efter en helt særlig kropsskala. Hvad det perfekte er, det ved jeg ikke og jeg vil heller ikke prøve at svare på det. Det vigtigste er nok bare at vi har det godt med os selv. Det behøver slet ikke at være kroppens udseende, som sætter den dagsorden. Det er ikke altid det som er synligt for andre der gør ondt. For mig handler det meget mere om sindet. Om hvordan jeg har det indeni. Jeg ved godt det hænger sammen og det gør det også for mig, men følelsen af at have det godt med mig selv, er bare ikke altid afhængigt af om mit ydre er "perfekt" eller ej.

Noget som jeg synes kan være svært at tale om det er sex, ja eller mangel på samme. Lyst til sex, bum -eller mangel på samme. Efter børn, er det svært sådan helt at føle sig sexet og føle sine egne behov. At give plads til dem og at give efter. Sådan har jeg det. At være gravid, føde og amme gjorde ikke noget skide godt for mig på det punkt. Nogle får øget sex lyst under en graviditet og lad os sige det helt mildt, så var jeg på ingen måde en af dem. Desværre. Og nu er der så mange små i mit liv som til daglig har behov for at være tæt på mig, som har behov for kram og nærvær. Behov for hjælp til bad, tandbørstning, tøj og putning. Og når tiden kommer til at børnene sover, så kan jeg ikke altid overskue andre end mig selv og min sofa. Jeg kan ikke finde overskuddet til igen at skulle være noget for nogen. Igen at skulle være helt tæt med et andet menneske. Inde i mit hovede ved jeg godt det ikke er ok, for jeg ved godt hvor vigtigt det er, at huske vi ikke kun er et team, men at vi er ægtefolk. Min mand og jeg. Og ægtefolk har jo det her helt særlige twist, i forhold til hvis vi kun var et team - vi er intime sammen. Hvis ikke vi har det sammen, så dør kærligheden nok med tiden. Den tørrer simpelthen ud. Jeg har sgu kæmpet lidt med det. For mig har det at blive mor så også betydet tab og at jeg fik af vide at jeg har 70 % risiko for at få kræft i brysterne og også en høj risiko for at få kræft i underlivet. Begge områder på kroppen som er forbundet med sex, så er det sgu svært at føle sig dus med sin mor krop med sådan en viden, oveni at man har skubbet en baby ud, som har spist af ens bryster. Det har været svært at finde ind til den sexede kvinde inde under alle lagene. Det er mine årsager, men egentlig behøver der ikke være en årsag som sådan. Der behøver ikke være børn og dårlige gener for at mangle lyst. Noget jeg har lært, det er at det hjælper at få talt med sin partner om den store fede elefant i rummet. Det skal ikke tales ihjel, men for mig har det hjulpet at sige højt til min mand, at jeg godt ved det ikke er optimalt det her og at jeg er sikker på, det ikke skal være sådan forevigt. At jeg gerne vil have sex og at jeg gerne vil have lyst igen, sådan ægte. Det har også hjulpet mig at vi aftaler på forhold ( og det er nu jeg krummer mine tæer mens jeg skriver det). Men sådan er det altså, vi kan godt aftale om morgenen, inden vi siger farvel at vi i aften skal have sex. På den måde kan jeg i mit hovede og krop bedre overskue det og det udelukker jo altså heller ikke at der stadig er plads til at være spontane derimellem. Kan i klare det?

Åh der er så meget vi kan donke os selv i hovedet med. Jeg har en fornemmelse af, at mænd ikke altid er helt ærlige overfor hinanden når de taler om sex - der tror jeg trods alt vi er bedre os kvinder til at at sige til hinanden at det kniber med lyst og overskud.. Eller hvad, overdriver vi også? Jeg tror vi alle har brug for at blive vandet enormt meget af vores partner, ikke kun med sex men også med ros og kærtegn (og blomster og diamanter) Og så skal det være okay at sige det højt, vi skal ikke være flove over manglende lyst. Det er jo bare et øjebliksbillede af et forhåbentlig langt liv. Livet, lyst og sex om to år er ikke nødvendigvis det samme som nu. Og at sige det højt er første skidt på vej mod noget nyt. Det er at gøre noget og at være bevidst om at det er nødvendigt at noget skal gøres. For sex er en del af at være kærester og jeg er sikker på, jeg nok skal blive endnu bedre til fortsat at være intim med min mand, oveni alt det praktiske teamwork vi har kørende her i butikken.

Ps. Ovenstående billede var simpelthen det eneste billede jeg kunne finde af os sammen. Det er fra i sommers, det siger lidt om hvor fokus er, for der var uendelig mange af børnene.  

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Okay, i er flere som gerne vil have mere mode - så jeg tænker at "smukke klæder" bliver en mere fast genganger. Og heldigvis synes jeg det er ret så hyggeligt at lave. Nogen gange vil det blive et indlæg med noget af det jeg selv ejer, sådan så tøjet kan ses på og andre gange vil det være som herover. Altså med klæder som jeg gerne ville eje og som jeg finder smukke. Jeg kan næsten snuse foråret, i hvert fald i mine drømme og i få glimt når lyset og solen sender den helt særlige kraft afsted ned i vores kolde danske hjerter. Derfor har jeg fundet noget som kan bruges lige nu mens det stadig er gråt og koldt, men i lag for at holde på vores varme. Så kan vi som tiden går langsom afklæde os det yderste lag, mens det forsigtigt begynder at spire udenfor. Ihhhh hvor jeg glæder mig. Kan i mærke det? Jeg tror det bliver godt dette forår. Men ærlig talt så ville nogle dage med strid frost og lidt sne nu også bringe mit barnlige smil frem. Når jeg shopper, så tænker jeg altid på hvordan tøjet kan bruges på forskellig vis. Sådan er det også med ovenstående. Det meste kan bruges sammen på den ene eller den anden måde. Jeg vil prøve at gå frem stykke for stykke og fortælle hvordan jeg ville style det.

Den blå strik - en Ganni look-a-like, sådan en strik kan bruges til nærmest alt jo. Lige her tænker jeg den kunne være top fin udover den grønne og den gule kjole. Den ville også være fin indenunder den overdrevet fine jakke sag fra Ganni, den med de gule blomster.

De gule bukser og sølvtoppen er det helt perfekte match, det er fra Ganni og ikke helt billigt - men jeg elsker at blande det festlige med det mere casual. Det ville være flot med de fine sneakers, men også sejt med noget med hæl. Jeg ville bruge blusen nede i bukserne. Mand det gad jeg godt at eje. Jeg er og bliver fan af Ganni.

Den smukke blå kjole med det fine snit ville jeg i denne kolde tid bruge udover et par jeans, med en strik eller en habitjakke over. Til sommer ville jeg tage bare ben på med de prikkede strømper og de skønne sneaks.

T-shirt, som er fin til bukserne med det lækre print. Et rigtig pænt miks. Efter jeg har fået fjernet mit underliv, har jeg det faktisk bedst med ikke alt for stramme bukser. Tænker disse ville opfylde dette og samtidigt være pæne.

Den grønne kjole er jo også virkelig pæn bare som den er og gerne med støvlerne til. Og så ville jakken med de gule blomster også være rigtig flot til. I denne tid ville jeg bruge den med strømpebukser eller bukser indenunder. Til sommer med fine strømper og sko eller bare tæer i sandaler.

Den lange gule kjole. Farven, ahrmen altså den er flot. Til sneaks, pumps og sandaler. Knappet helt op som på billedet, men jeg ville helt klart mest bruge den med åbne knapper foroven. Jeg ville putte en top med blonder eller en t-shirt med noget sejt print under.

Det var ordene om "de smukke klæder" for nu. Det hele ville for øvrigt bruges med røde negle og fine spænder i håret. Jeg er blevet så glad for spænder og forskellige måder at bruge dem på. Næste "smukke klæder" bliver måske konverteret til smukke accessories istedet. Og så er i også flere som efterspørger et indlæg om hvad det egentlig er jeg skal lave og det skal i få. Jeg skal bare lige have lidt mere at fortælle først. Lukket nogle aftaler og sådan. I ved det med færgerne ik? Det kommer og jeg håber det bliver snart.

Tak for jer. Hi hi, tænk at I kan at bruge mit tøjvalg til inspiration. Det havde min familie nok ikke regnet med dengang jeg var barn. Min mor arbejdede i en, dengang ret sej, tøjbutik i vores hjemby og da jeg blev gammel nok til selv at cykle ind til hende efter skole, korsede hun sig og nærmest gemte sig bag disken når hun så mig. Jeg havde for det meste gummistøvler og en alt for stor tophue på, som var trukket helt ned i panden. Der gik lang tid før jeg fik mine egne øjne op for alt det smukke som hang lige der på alle bøjlerne i butikken.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Jeg har tidligere skrevet om dengang jeg mistede min mor, samtidig med at jeg selv næsten lige var blevet mor. Du kan hvis du har lyst læse det her.

Det var mildest talt en rigtig svær tid. En svær tid som ramlede lige ned i den bedste tid. En sårbar tid. Den tid hvor hele mit lille liv blev vendt på hovedet og meget af det jeg kendte til i forvejen fik en ny betydning. Både fordi jeg var blevet mor, men også fordi hele min familie blev ændret, nu min mor ikke var længere. Jeg havde svært ved at tale om det fordi jeg havde en følelse af at det var svært at forstå for andre. At forstå det jeg gennemgik inde i mit meget trætte hovede. Det var i den periode, jeg lærte mig selv (ganske ubevidst) ikke at trække mit vejr helt ned i maven, for hvis jeg gjorde det, så kunne jeg mærke mig selv alt for godt. Jeg turde ikke mærke mig selv. Jeg turde ikke slippe, det kunne jeg jo ikke - for jeg havde lille Alfred at tage mig af. Mit lille ørebarn, som sov utrolig dårligt og var meget sulten om natten. Derfor trak jeg kun mit vejr halvt og på den måde kunne jeg holde sammen på mig selv. Det gjorde desværre at jeg heller ikke mærkede så meget andet. Jeg var holdt op med at græde og drønede derudaf med mødregrupper, babysalmesang, veninder og min kæreste - de fik mig alle sammen halvt, jeg ved ikke om de mærkede mit fravær, for jeg grinede og smilede stadig. Jeg huskede jo mit gamle jeg, så jeg vidste godt hvordan jeg skulle agere "normalt". Det var bare sådan en tom følelse for mig selv, næsten som ikke at føle sig som et rigtig menneske, men blot som en skal. En tom skal. Jeg vidste hele tiden godt at det var tosset, men jeg vidste simpelthen ikke hvordan jeg skulle komme ud igen.

Heldigvis begyndte jeg efter noget tid i en sorggruppe hos Kræftens Bekæmpelse . En gruppe som var tilrettet de 25-40 årige som havde mistet en eller to forældre. Jeg tror vi var omkring 10 mennesker og så var der en psykolog som styrrede samtalerne. Psykologen sagde en af de første gange, at vi alle havde det tilfælles, at vi desværre betalte en høj pris for at have haft en rigtig kærlig relation til vores afdøde forældre. Det var egentlig meget rart, for det var jo sandt. Vi havde brug for hjæp, fordi savnet var for stort, for uoverskueligt. Det var en god gruppe, det var det - men jeg var ikke samme sted, som de andre Jeg var der hvor de andre var i forhold til sorg over tabet, men samtidig var jeg også det mest lykkelige menneske i hele verden. Jeg var blevet nogens mor. Jeg havde en baby derhjemme, som jeg savnede mens jeg sad der og bearbejdede min sorg sammen med de andre. Derfor fyldte min sorg ikke på samme måde, det fik den ikke plads til. Ingen af de andre var blevet mor midt i kaos, faktisk husker jeg kun at en enkelt havde et lidt ældre barn. Jeg husker også at det var svært ikke at have nogen at dele mit dilemma med, min splittelse i følelser. I gruppen kunne jeg stadig ikke helt mærke mig selv, men jeg slap lidt og det hjalp mig utrolig meget at lytte til de andre. Og jeg fortsatte faktisk i gruppen i flere år. Det var trygt og godt og for mig var det et frirum og en måde at observere andres sorg på, når nu jeg ikke mestrede det selv.

Det var først den dag min barsel var slut og jeg var tilbage på mit arbejde at jeg slap helt. Lige pludselig havde andre ansvaret for mit lille barn og der lige midt i det hele, kom jeg til at trække mit vejr helt i bund og med det kom tårerne. Og pludselig kunne jeg slet ikke stoppe igen. Jeg græd over min mor, jeg græd over at jeg havde mistet hele min barsel til først sygdom og siden sorg. Den var slut og havde på ingen måde været alt det jeg havde drømt om. Den havde været overlevelse og sorg - ...midt i glæde og uendelig stor kærlighed. Jeg blev sendt hjem og startede hos en psykolog og det var der jeg lærte at trække mit vejr igen, at mærke mig selv igen. Det har taget lang tid og jeg holder stadig i perioder på mit vejr. Det er åbenbart min forsvarsmekanisme, når noget er svært, og det er livet jo af og til.

Lille Alfred som lige om lidt bliver 8 år.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Nogengange går tingene stærkt og det gjorde det med vores opdaterede børnerum i stuen . Eller i hvert fald sådan ret så semi stærkt, når man gør de feste af dagens gøremål med tre små lige i rumpen. Heldigvis var min mand med på idéen. Jubii for ham og også for at han er så god med boremaskiner og malerpensler. Det havde jeg sgu ikke regnet med da jeg mødte ham. En jurist som havde jakkesæt og slips på hver dag, slips som jeg simpelthen aldrig har lært at forstå. Helt ærligt hvad laver det der, hvad er det? Nå, men jeg synes nu stadig han ser fin ud når han drager på job i sit "kostume", men jeg kan bedst lide når han kommer hjem og hopper i helt almindeligt tøj igen. Han er så ordentlig og når noget skal gøres, så skal det gøres rigtigt. Så han fik malet hele rummet en sen aftentime, lige præcis det rum har nemlig ikke været malet siden vi for 7 år siden flyttede ind, så den hvide var blevet lidt grå.

Min ide om skrivebord langs vinduet, røg ud til siden og jeg synes det blev bedre det vi endte ud med selvom det var ret tilfældigt. Vi skulle til IKEA og se efter noget andet, da jeg så et ret enkelt væghængt bord i bambus, med skuffer og en lille hylde til tegnesager. Helt perfekt til vores lille væg. Så den kom med hjem og jeg synes det blev ret så pænt og et sted jeg også selv kommer til at sidde ved. Ikea, kan altså noget. Der er virkelig meget skidt, men så lige pludselig rammer de helt rigtigt. Det er der mange som synes, for hold nu op der var mange mennesker.

Stolene (som også er fra IKEA) er de to stores til spisebordet, jeg tænker stadig vi skal have skamler fra Trævarenes istedet., men indtil da kan de nemt trække dem frem og tilbage. Knopper til skufferne, synes jeg var lidt kedelige, så jeg vil selv finde nogle at sætte på. Du kan finde bambus bord og reol her og det kan sættes sammen med flere dele.

Sofaen kom i en kæmpe kasse og jeg ved ikke helt hvornår jeg kan komme af med den, for ungerne har indrettet et helt hus derinde med malerier på væggene og i går spiste de frokost derinde. Jeg tror alligevel jeg lister ned med den i aften når de sover, den er ret så kæmpe og selvom vores stuer er store, så er den jo ikke ligefrem en fryd for øjet.

Jeg synes farven er så flot! Og den virker lige som jeg håbede. Altså i forhold til at sidde i den, læse bøger og bare hænge ud. Lille Kalle kravler op og ned i den i et væk. Og vil bare virkelig gerne være i den, det er dejligt. Jeg synes faktisk også at rummende hænger bedre sammen med den i stedet for daybed'en.

Reolen er stadig in the making.

Jeg er lidt i syv sind omkring væggen. Jeg har det ret stramt med billedevægge. Det er sjældent jeg synes de er rigtig pæne, det bliver hurtigt noget rod i mine øjne. Denne her er dog virkelig pæn. Jeg kan bare godt lide de rene vægge her hos os, men jeg vil nok alligevel vove mig ud i noget på den. Lige nu har vi faktisk kun et eneste billede på væggen i alle tre stuer. Det er måske nok for lidt. Vi har en del billeder stående på gulvet og i vindueskarme, måske nogle af dem skal op på væggen.

Ja og sådan gik den weekend alt alt for hurtigt. Den var god og rar ved os. Jeg håber jeres var det samme. Og så er det bare så rart at solen er tilbage for en stund, ahhhh lyset - det havde jeg savnet.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

1. Kunne jeg seriøst drikke Lizis Granola, den med belgisk mørk chokolade. Den er jo SÅ god.

2. Ordet "givtigt". Det giver mig gåsehus og tics. Kan vi ikke bare sige "givende" istedet?

3. Har jeg haft en lille uge som selvstændig .Jeg kan mærke at jeg stresser lidt over det, og gokker mig selv i hovedet over ting, som jeg slet ikke kan gøre noget ved. Jeg knokler med at sætte en masse små både i havet og med hver en lille båd som jeg puster afsted, drømmer jeg om den kommer tilbage forvandlet til en færge. Jeg er og bliver et utålmodigt menneske.

4. Når Kalle siger baba, så betyder det både Bamse, sæbebobler, Barbapapa og ballon - ret så sødt, men lidt svært at hitte rede i.

5. Skal jeg ud at spise med min mand i næste uge og jeg glæder mig usansynligt meget. I vores andelsforening ligger et virkelig fint sted, ja faktisk ligger der flere. Men det som nogle måske kender som Wascator, har skiftet ejer og hedder nu Omar. Det er så lækkert. Og så er det jo mega bekvemt bare at smutte ned og rundt om hjørnet.

6. Er jeg begyndt at glæde mig rigtig meget til vi åbner vores lille sommerhus op til påske. Sidste forår lavede vi nyt køkken og vi fik ikke brugt huset nok, i år skal vi så meget derop og nyde græs og strand. Åh og is fra Roses café. Og trampolin i haven, og og og...

7. Er det bare mig, eller er det som om Danmark ikke rigtig er kommet i gang endnu efter nytår. Den her uge har været sådan lidt dovent anlagt, som om vi alle sammen har lavet en intern aftale om at det først gælder fra på mandag.

8. Er vi begyndt at se Vikings på HBO - den er altså ret så god, selvom den også er voldsom. Det voldsomme er ligesom kombineret med en fin kærlighed. Den minder mig på en sær måde om Jordens børn bøgerne (hulebjørnens Klan). Det her med menneskehedens udvikling og at selv de helt primitive folkefærd indeholder kærlighed og masser af finesser.

9. Bliver jeg stadig forskrækket når jeg høre min stemme sige at jeg er mor til tre. Tænk at jeg virkelig er det. Og snart mor til hele to skolebørn. Det er sgu da skørt.

10. På en måde gad jeg godt spørge jer om der er noget særligt i gerne ville høre mere om eller måske noget helt nyt som i synes kunne være skide skægt jeg skrev om, men så er det jeg kommer i tanke om at jeg selv synes det er lidt anstrengende når folk spørger. Så jeg lader være og håber jeg rammer plet med det som jeg nu engang vælger at nedfælde lige her til offentlig skue. Men i er altid mere end velkommen til at slynge noget ud, så skal jeg love at gøre mit bedste for at efterkomme det. (Det her er skrevet med et smil)

Det var ordene og de var alle skrevet med et stort fedt ønkse om at i alle som én må have en skæppe skøn weekend.


Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Når man som jeg har valgt at være aktiv her på de sociale medier, så bliver jeg ret ofte spurgt ind til mine billeder. Her i blandt mit tøj. Hvor det er fra, hvilket mærke det er og hvor det er købt? Og det er bare så fint, jeg bliver kun glad af at kunne inspirere andre. Jeg tænkte at denne fine, omend noget grå udsalgsmåned, var en kærkommen lejlighed til at dele nogle af mine ynglingsklæder som præcis er på tilbud lige nu. Det har lykkes mig med nogle af dem, mens jeg med andre har fundet lignende - ja nærmest et endnu pænere bud. Jeg elsker de stykker tøj som indeholder uendelig mange måder at bære dem på, på den måde er levetiden virkelig også lang. Det er faktisk ret sjældent at jeg har helt samme sæt på flere gange. Det er ikke sådan at jeg ikke har det samme tøj på igen og igen, men sammensætningen er blot anderledes. Jeg bliver helt glad, når jeg finder en ny måde at sætte noget sammen på. Det er ikke noget jeg sådan planlægger, eller tænker det store over. Jeg stirrer bare ind i mit utrolig rodede klædeskab og så finder jeg lidt forskelligt, som jeg synes passer sammen.

Denne her kjole var kærlighed ved første lille blik og det er den stadig. Jeg bruger den virkelig meget, på alle mulige og umulige måder. Og så var det lige at jeg så den nu kan købes til det halve af hvad jeg gav. Så hvis nogen må eje den, så find den her. I vil ikke fortryde det.

Velour, så længe det ikke er den nervøse af slagsen så er jeg altså ret så stor en fan af det. De her bukser er jeg kæmpe glade for og de er på tilbud lige her .

Åh den gode vams og året hvor jeg købte noget som var lilla. Jeg som ellers slet ikke brød mig om farven, men denne lyse fine strik den har jeg boet en del i og gør det stadig. Jeg har fundet den nedsat her. Med gratis fragt. Den er kun tilbage i medium, min er også en medium og passer fint.

Mine ternede farmor bukser, dem bruger jeg stadig en del. Jeg elsker ternerne og deres snit. Jeg kan ikke finde præcis dem her, men jeg har fundet lignende. Og faktisk er de endnu federe. Så meget at jeg virkelig gerne selv ville eje dem også. Find dem her .

Min gode gamle nederdel med plisse. Den har en del år på bagen og er fra Zara. Jeg synes den er god som almindelig nederdel, men her om vinteren er den også fin udover jeans. Jeg kan desværre ikke lige hitte en med samme farve, men jeg har spottet denne, den er så flot og farven grøn tror jeg bliver stort i den næste tid.

Ynglings sneakers fra Asics. Dem kan jeg heller ikke finde lige magen til, men samme model i sej farve her og på tilbud.

Den lille sorte med et skørte twist. Vildt pæn synes jeg, både med noget under eller bare med stropper. Den er på tilbud her. Og den må jeg faktisk lige grave frem i skabet igen, alt for længe siden den har været på. Jeg tænker med en tynd strik og bukser under.

Mine pumps, de er så perfekte til mine fødder. De er nemlig ikke særlig vilde med hæl, men de her er gode og helt rare at gå i. Find dem på bud her .

Jeg er ikke selv den store udsalgshaj, jeg synes det er noget af en jungle og ofte er jeg typen som falder for det som hænger på stangen, hvor der står nye varer. Typisk. Jeg er dog sikker på at ovenstående kommer til at blive brugt i lang tid endnu, så hvis jeg ikke allerede ejede det, ville jeg hjertens gerne købe det på tilbud.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments